Efteråret er den bedste tid for tørklæder

Jeg har i mange år været fascineret af tørklæder. Hver årstid har sin fantastiske påklædning. Om sommeren, hvor man kan have korte skjorter og spændende kjoler på og det skønne vejr og solskin gør de fleste mennesker glade. Efter en lang sommer er det altid vemodigt, når man indser, at det nu er tid til at pakke de korte kjoler og smarte sandaler ind i klædeskabet og finde det længere tøj frem igen.

Det er altid surt at skulle have sko og strømper på igen – sommerens lune aftener synes pludselig langt væk. De lange ærmer og jakker indikerer, at efteråret er over os. Især her nyder jeg at finde mine tørklæder frem igen, efter at de har hængt sommeren igennem på bøjlerne. Meget af det andet accessories, såsom smykkerne og taskerne luftes året rundt, mens tørklæder hører efteråret, hyggen og de lune stuer til. Med et tørklæde om halsen kan man også ofte skyde jakkesæsonen et par uger, noget som jeg nyder rigtig meget.

Tørklædernes farverige og smukke mønstre kan også lyse op i den mørke tid, hvor mange har en tendens til at bruge meget sort og gråt tøj. Selv en lidt kedelig sort trøje kan blive til et sandt fyrværkeri med det rigtige tilbehør. Jeg er især til de fantastiske brune efterårsfarver, som man til fulde oplever på en god gåtur i skoven. Disse farver er diskrete, men alligevel flotte og meget stilfulde.

Sidst på vinteren har jeg ofte de mere farverige tørklæder på, der trænger vi vist alle til at se solens stråler igen efter en lang vinter og den kan hjælpes lidt på vej med nogle farverige tørklæder.

Leave a Reply